Løbetarmorm: Dette har vi aldrig fået testet for, men vi har behandlet i efteråret i forbindelse med tynd mave, og da vi alligevel skulle have behandlet for lus.
Behandling: Noromectin pour-on, som hældes ned langs ryggen fra skulder til hale. Købes på recept og er meget effektivt.

Lungeorm: Dette har vi formentlig prøvet i juli 2004.
Symptomer: Spredt eller udbredt hoste i flokken
Behandling: På dyrlægens anvisning blev der givet Noromectin, hvorefter den omfattende hoste aftog inden for 2 døgn og var helt væk inden for 1 uge.

Lus: Hvis dyrene klør og knubber sig meget samt evt. taber pelsen, kan der være tale om lus. Hvis man kan komme helt tæt på dyrene, kan man også se lusene tydeligt omkring og på halen.
Behandling: Noromectin el. Bayticol. Disse præparater fås på recept, og de er som pour-on lette at bruge. Noromectin virker meget effektivt, men har lang karensperiode for slagtning og kælvning. Bayticol derimod er mindre bredspektret og noget billigere, men efter min erfaring dog heller ikke helt så effektivt (genbehandling kan være nødvendigt). Her er til gengæld ingen karenstid hverken før eller efter behandling.

Klov skader/halthed: Dette har vi prøvet en del gange, siden vi købte vores første og nuværende tyr, som dengang kun var 1. år. Når han skulle løbe damerne, blev han så godt som hver gang halt. En af gangene konstaterede vi, at han havde fået stukket hul på klovballen, og vi holdt derfor øje med evt. betændelse, men gjorde ellers ingen tiltag. Vi tog ham fra damerne i løbet af vinteren, og de efterfølgende år har vi ikke oplevet dette problem.

Knækkede Horn: Vi har på Tyren Samson prøvet to knækkede horn. Han brugte meget tid på at prøve kræfter med sin halvbror Sigurd. Efterhånden kunne man så se at begge horn var svage omkring 10 cm inde på hornet. Hvorfor de begge var svage samme sted ved jeg ikke, det kan der vist kun gisnes om, det kan have været dårlig vækst da han blev taget fra, jeg ved det ikke. Men en aften jeg kom ned og skulle fordre var det ene horn knækket, men hornet sad på endnu.

Behandling: Efter at have konsulteret kolleger, som gav det råd at hornet skulle af, gik jeg ned for at tage det af. Det skulle efter sigende kunne trækkes af i et hurtigt ryk (det kunne det ikke). Det aftedkom at horndelen kom af men det indvendige (blodige) blev siddende. Så nu havde jeg istedt for et knækket horn der blødte lidt, et der blødte meget. Fat i en dyrlægen og vi blev enige om at det skulle af, for at stoppe blødningen. Jeg indfangede tyren og skar spidsen af med en meget skarp kniv og et hurtigt snit (han kunne nu ikke lide det alligevel). Derefter blødte det meget, men jeg havde aftalt med dyrlægen at der skulle lægges et stramt kompress på så jeg havde kompress og stof- tape med. Dette satte jeg på såret med to stykker ned af hornet og en del tape rundt om hornet for at de første ikke skulle falde af. Dette lod jeg sidde i to døgn hvilket kun er muligt hvis det er koldt ellers skal det skiftes tidligere. Efter to døgn var blødningen stoppet og det eneste jeg gjorde var at smøre det med hov tjære i 4-5 dage. Horn nummer to knækkede i foråret og det fik samme behandling, bare med lidt hovtjære i kompresset da det var noget varmere i vejret. Det var alligevel ikke nok desinfektion, så det lugtede fælt da det kom af, men der kom heldigvis ikke nogen infektion. Men hvis det er varmt, skal der nok skiftes kompress hver dag og det bør nok sidde på længere for at undgå fluer mm. 

Aktinomykose: En bakterie-/svampespore, som opstår i forbindelse med eller afstedkommer betændelse. Vi har prøvet det 2 gange. 1. gang på en tyr, som var på slagte listen, og derfor blev slagtningen bare fremskyndet. Derudover har vi prøvet det på vores "præmieko" (hun var på det tidspunkt den 17. højst kårede ko i Danmark). Vi havde hende på landbohøjskole, hvor de diagnosticerede det til formentligt at være kræft i kæben. Det viste sig dog ikke at holde stik, da vi, efter hun var blevet slagtet, fik hovedet obduceret. Der var derimod tale om Aktinomykose. 
Diagnose: ("Ved obduktion af hovedet fandtes omfattende kronisk kæbeknogle betændelse grundet kæbe aktinomykose. Den underliggende tand var meget lille og tilsyneladende fraktureret.") Dyr med denne lidelse kan slagtes og bruges, såfremt der ikke gennem de sidste par døgn har været feber. 
Behandling: Vi aldrig prøvet behandling, men det skulle været jod i store mængder og over lang tid. Derudover antibiotika for at slå betændelsen ned. For vores ko havde dette ikke været nok, da hendes tand jo stadig havde været fraktureret.

Filtret pels: Da vi regelmæssigt snakker og rør ved vores dyr, er det ikke så ofte, vi ser det som et problem, da det jo let kan tages i opløbet. Dette fortages med en "meget" kraftig kam. Dog er en af vores køer tilbøjelig til at tabe så meget pels i foråret, at jeg de sidste 2 år ikke har kunnet følge trit med kammen. Her er det endt med, at jeg har klippet store totter af for at få den filtrede pels åbnet igen. Koen elsker denne behandling, da man jo så pludselig kan klø på en særlig "god måde".

Spand på hoved: Når der fodres lækkerbidder i spand, kan det ske, at de helt unge dyr med små horn får hanken på spanden op om hornene, og så kommer den ikke selv ned igen.
Symptomer: Kalv render forvirret rundt i folden og kan kun se skråt bagud, hvorfor den løber ind i næsten alt og alle. Alle de andre dyr løber efter og svarer kalven i en noget mere anstændig tone end den, kalven kalder med.
Behandling: Rend forvirret rundt efter kalven i 10-15 minutter, hvorefter der bør tilkaldes hjælp udefra. Forsøg med hjælp fra de nytilkomne at få jagtet kalven ind i fangfolden. Når dette er gjort kan spanden fjernes lige så let, som den kom på.
Forebyggelse: Ingen kendte metoder, medmindre man da piller hanken af spanden eller lader hanken være under kalvens hoved i stedet for over.

Mineraler: Om sommeren bruger vi altid slikspand med KM3, da dette er det nemmeste, og da dyrene så selv spiser efter behov.

Tilbage til Skotsk Højlandskvæg

Tilbage til forsiden